Kig ind i Kultur- & Interesseteltet, hvor der er fyldt med inspiration til kulturoplevelser og sociale fællesskaber. Der er stande med både nystartede og etablerede aktører, der alle glæder sig til at fortælle om deres aktivitet.
Mit navn er Jette Østergaard Danielsen.
Jeg har interesseret mig for naturen og dens dyreliv siden jeg var barn.
Nu er jeg pensionist og bruger meget af min tid på at tage ud og fotografere fugle og dyr. Jeg kan træffes i Kultur- & Interesseteltet, hvor jeg vil fortælle lidt om, hvilket kamera udstyr jeg bruger til det og vise lidt billeder.
I Kultur- & interesse teltet kan man møde biavler Kim Dyrberg.
Biavl
Biavlen i dagens Danmark er kendetegnet ved, at have gennemsnitligt syv bifamilier hver. Mange biavlere har 2-4 bifamilier stående på deres egen grund.
Interesse for naturen
Størstedelen af biavlerne har valgt det som en hobby, fordi de er fascinerede af honningbierne, bi-samfundet, samspillet mellem bier og blomster og naturen i det hele taget.
Kulturkiosken er et værkstedsfællesskab, hvor alle er velkomne. Vi har for nylig fået en keramikovn, så for tiden arbejder vi rigtig meget med ler, men der er mulighed for at arbejde med alle mulige kreative ting og deltage i de mange aktiviteter som vi hver især tager initiativ til.
Kunne du have lyst til at få del i glæden ved at lytte og se på fuglene, du møder i din have eller på dine traveture i naturen? Så slå et smut ind i Kultur- og Interesseteltet og få lidt inspiration.
Gitte Livoni Pehrson
Gitte Livoni Pehrson viser og forklarer om tufting.
At tufte er et gammelt håndværk, som er oppe i tiden igen. Her kan man ved hjælp af en Danellanål, lave flotte tæpper til væggen eller gulvet. Der er mulighed for at prøve at tufte.
Rasmus Thorhauge Møller
Mit navn er Rasmus Thorhauge Møller, bosat i Viborg
Jeg har malet, tegnet og udsmykket gennem mere end 25 år. Jeg arbejder med flere former for grafik, og mine grafiske collager er mig hjertebarn.
Mine grafiske collager er udført i humørfyldte farver med store kontraster. Hverdags indtryk blandet med ord, citater og link til designklassikere.
Billederne signalerer liv og glæde, og pynter uanset om det er i stuen eller det aktivitetsfyldte alrum.
Læg mærke til de mange former og figurer der sammenmed typografi, tal og symboler skaber en sammenhæng.
De mange farver sammen med den store kontrast gør dem egnede til at hænge i stort set alle sammenhænge.