Sæt X i kalenderen!
Seniorfolkemødet 2026 finder sted onsdag den 24. juni 2026 – og vi rykker til Paradepladsen!
Seniorfolkemøde 2026 flytter fra vådt til tørt
En succesfuld årrække på sØnæs er vokset ud af de nuværende rammer.
På sØnæs har vi ikke mulighed for at udvide. Der er skærpede krav til sikkerhed, og det er omkostningstungt at indrette området på grund af vådområder og niveauforskelle. Samtidig stiller beredskabet øgede krav til adgangsforhold for politi og udrykningskøretøjer.
Vi har derfor arbejdet målrettet på at fremtidssikre Seniorfolkemødet.
Seniorfolkemøde 2026 flyttes til Paradepladsen og nogle områder omkring paradepladsen. Som en væsentlig sidegevinst er der gode parkeringsforhold med mange P-pladser og øget tilgængelighed.
Seniorfolkemødet har ambitioner om at vokse fra de nuværende 4.500 deltagere til 5.500 deltagere.
De frivillige ved Seniorfolkemødet får frigjort mange timer, som kan anvendes på at skabe et endnu bedre Seniorfolkemøde 2026.
Vores mål er at sammensætte et fyldestgørende program, der kombinerer kultur, musik, debatter, fællesskab og sociale aktiviteter.
Vi glæder os til at se jer på Paradepladsen i 2026.
Nedtælling til start af Seniorfolkemødet 2026
Her kan du se og downloade det spændende program for Seniorfolkemødet 2025